Medlemsservice
MedlemsService - spejdergruppens medlemsdatabase
Medlemsservice er Det Danske Spejderkorps’ medlemsdatabase, hvorfra betalinger, oplysninger på forældre og spejdere, samt visse tilmeldinger styres. Det er b.la. her, vi opretter jeres barn, når det bliver meldt ind som spejder, og indtaster jeres kontaktoplysninger.
Med tiden kan de oplysninger I indtaster blive forældede – f.eks. når I får ny mailadresse eller telefonnummer. Derfor er det vigtigt, at I retter jeres oplysninger i Medlemsservice, hvis I får nye kontaktoplysninger, da det er via denne service, vi kontakter jer.
Se nærmere i håndbogen for MedlemsService for en vejledning til at komme ind på jeres profil på Medlemsservice (https://medlem.dds.dk), hvordan I betaler kontingent, og hvordan I kan ændre og rette oplysninger.