Lederrokader hos Hvidovrespejderne
Kære forældre, spejdere og ledere.
Som et led i Hvidovrespejdernes- og ikke mindst ledernes udvikling vil vi i 2019 lave en lederrokade.
Lederne får mulighed for at opleve andre måder at lede spejdere, planlægge møder og ture, kommunikere mellem ledere og spejdere samt bruge det arbejdsstof, som er tilknyttet de enkelte grene.
Samtidig får spejdere og forældre lejlighed til at hilse lidt nærmere på de ledere, som spejderne rykker op til, eller få hilst igen på de ledere, som spejderne er rykket op fra.
Alle lederne vil i løbet af 2019 kommer på besøg hos hinanden over ca. 4 spejdermøder.
Rokaden starter tirsdag den 5. marts og kører frem til juni måned. Herefter vil lederne være tilbage i egen gren og gøre klar til sommerlejren.
Efter sommerferien tager vi en runde mere.
Der vil altid være en eller flere af de faste grenledere tilstede på møderne. Undtagelsen vil være i det omfang, juniorlederen skal på besøg hos de andre grene.
Enkelte ledere vil komme mere rundt end andre, og det vil være forskellige ledere, som tager imod jer i køkkenet og evt. besvarer spørgsmål eller sætter praktiske gøremål i gang med jer.
Det vil være de sædvanlige ledere, som tager på planlagte ture og lejre med spejderne.
Grenlederne vil snarest give jeg en praktisk orientering om, hvad det kommer til at betyde i de enkelte grene.
Jeg håber i vil tage godt imod lederne på besøg.
Med forbehold for ændringer vedhæftes rokadeoversigten, der ligeledes vil være at finde på vores hjemmeside.
Hvis i har spørgsmål, så hold jer ikke tilbage.
spejderhilsen
Benjamin/Baloo
gruppeleder